10. klasse

Målsætning:
At støtte den personlige udvikling, de sociale kompetencer og ruste eleven til et liv efter Bogø Kostskole såvel fagligt som personligt.

Fagligt indhold:

Obligatoriske boglige fag:

Dansk 8 timer
Matematik 6 timer
Engelsk 6 timer

Fører til prøven FP9 og FP10

Fag med fokus på personlige-og sociale kompetencer (2 hele dage om ugen)

Værksteder:    Hjemkundskab 4 timer, idræt 2 timer – et undervisningsforløb med særlig fokus på sund kost, motion, hygiejne.

Ud af huset/ Personlig vejledning:

Besøg på uddannelsessteder, virksomhedsbesøg, kulturelle- og historiske udflugter, individuel praktik, brobygning og sociale arrangementer.
Personlige udviklingssamtaler, arbejde med erhvervsvejleder og foredragsholdere på skolen.

Øvrige obligatoriske forløb

Individuel praktik og brobygningsforløb.
Obligatorisk selvvalgt opgave med fremlægning.
To terminsprøveforløb.
To fleksuger med mulighed for faglig optimering.
Studietur i Europa med forudgående teoretisk arbejde.
Øget uddelegering af ansvarlighed: 10.klasse er med i planlægningen af og arbejdet med skolens traditioner som skolens fødselsdag, årets fester og arrangementer, samt regler og aktiviteter i og omkring aula.

Klassens har samlet 32 undervisningslektioner

Personlige- og sociale kompetencer:

Besøg på uddannelsesinstitutioner

Uddannelsesbesøg ud af huset med 10.klasse på Bogø Kostskole foretages for at opleve den enkelte uddannelsesinstitution i virkelighedens verden, høre en ansat fortælle om stedet og uddannelserne, rundvisning, høre elever fortælle, tale med lærere og elever og stille spørgsmål på stedet. Hvis muligt ligeledes afprøve praktiske ting og forhold på stedet og samarbejde med skolens elever. Samtidig er det for at hjælpe eleverne til et fornuftigt uddannelsesvalg, men også samtidig opbygge en bred vifte af uddannelsesmuligheder, så den enkelte elev har alternative muligheder også i fremtiden. Efter besøgene på de forskellige uddannelsesinstitutioner følges der op hjemme på skolen med teoretisk arbejde, så eleverne oplever en helhed.
Af besøg på uddannelsessteder kan nævnes: Sosu-uddannelserne i Næstved og Nykøbing F., Slagteriskolen i Roskilde, Sorø Fri Fagskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Nykøbing Falster og besøg på ungdoms-og uddannelsesmesserne i Ringsted og Roskilde.

Besøg i forhold til elevens fremtid
Her kan nævnes: Produktionsskolen i Vordingborg, Jobcentret i Vordingborg, Erhvervscenter Kilden i Faxe, økonomikursus i Møns Bank i Stege, besigtigelse af kollegium og ungdomsboliger i Vordingborg.
Dertil foredrag på skolen af f.eks.fagforeningsrepræsentant fra HK i Nykøbing Falster.

Virksomhedsbesøg
Her kan nævnes eksempler på besøg:
Besøg hos Faxe Kalk, i Faxe Kalkbrud, i Faxe Geocenter, kalkbrænderiovnsanlægget i Stubberup og udskibning i Faxe Ladeplads Havn. Dertil set Rosendal Gods som et eksempel på opførelse i kalksten.
TV-Glad i København – Et alternativt uddannelsessted.
Faxe Vandrehjem – Et alternativt beskæftigelsestilbud.
Christiania i København – Som eksempel på anderledes boligmåder, men Samtidig også med fokus på, at de rent faktisk også har ungdomsboliger.
Museumsbesøg – Som afslutning på et tema i dansk omkring 2.Verdenskrig.
Inddragelse og brug af lokalsamfundet i undervisningsforløb, som fx temaet Livet og døden i samarbejde med den lokale præst og kirke.
Derudover har vi her på skolen i forhold til temaet sundhed i dansk haft af en misbrugs- og en rygestopkonsulent fra Vordingborg Kommune.
I social henseende har 10.klasse op til jul været i Bowlingcenter og efter jul været i skøjtehal, ligesom vi afsluttende laver socialt arrangement i samarbejde med eleverne.

Teoretisk
Kommunen:     Hvordan kan jeg bruge kommunen og dens tilbud på nettet?
Sygdom:     Sygesikringen Danmark, læge, tandlæge, vagtlæge, skadestue og sygehus.
Økonomi:     SU-muligheder, privatøkonomi, lån og kreditforening.
Sundhed:     Hygiejne, kost, livsstil, fritid. Det gode liv.
Medier:     Læse aviser, følge nyheder på TV, radio og nettet.
Bolig:         Ungdomsbolig, kollegium, lejebolig, ejerlejlighed og eget hus.
Erhverv:     Jobmuligheder, afdækning af relevante erhverv. Statistik.
Samfundet:     Finanslov, grundlov, EU, FN, Nato og folkekirken.
Fritid/kultur:     Nærområdernes fritidstilbud. Musik. Idræt. Teater.


10.klassetilbudet er åbent for interesserede elever fra Bogø, Møn og Sydsjælland samt for elever som ønsker at bo på skolen som kostelever.

Bogø Kostskole, april 2017

Galleri
Sommerskole
Video